Har din hund en adfærd du har svært ved at takle? 

Adfærdsforløb

Nogle gange sker det at vores hunde udvikler en uønsket adfærd - det kan kommer til udtryk på meget forskellig vis og have mange årsager. Måske kan du nikke genkendende til nogle af disse adfærde hos din hund: 

  • reaktivitet - gøer, laver udfald, høj energi, ingen ro e.a.
  • seperationsangst - svært ved "alene hjemme"
  • uro og rastløshed - har svært ved at finde hvile
  • angst - nervøs, trykker sig eller er sky/bange
  • udadreagerende - mod andre hunde/mennesker
  • lydsensitiv - bange for eller reagerer på div. lyde
  • håndteringsudfordringer eller ressourceforsvar
  • etc. 

 Listen er ikke endelig og der er mange andre områder. Listen kan være lang og frustrationen stor. Og den vokser gradvist. Så selvom du har gået til træning og haft god succes med din hund eller hvalp, kan der ske påvirkninger som sætter sig i adfærden hos hunden og det du før har haft succes med virkede, virker overhovedet ikke. 

Såvel som at hunden ved at vi øver med  og gentager øvelser sammen med bliver styrket i sine kompetencer over tid, sker det samme med uønsket adfærd. Når noget først er kørt af sporet kan det være svært at rette op på med velkendte processer. Og jo mere hunden gentager den uønskede adfærd jo stærkere bliver den - man kan måske næsten sige at den ved at øve sig bliver bedre og bedre til det, som med alle andre øvelser. Så der er ikke noget at sige til det bliver svært at få stoppet. 

Det der gør det særligt svært er at den uønskede adfærd kun er et symptom - et symptom på en underliggende årsag, som kan være virkelig svær at spotte og sætte fingeren på, hvis ikke man ved hvad man skal kigge efter. Særligt hvordan man skal få bugt med årsagen. 

I et adfærdsforløb kigger vi bag om symptomerne, finder årsagen eller årsagerne og sammen bearbejder vi dem, for at nå frem til en ny virkelighed og nye kompetencer for din hund. Vi genskaber forståelsen, tilliden og relationen mellem dig og din hund, således at den uønskede adfærd forsvinder og bliver erstattet af den adfærd, som vi ser hos en hund i balance. 

Et adfærdsforløb er 5 gange, hvor vi ved første møde får afklaret, hvad forløbet op til nu har været, om der har været nogle grundlæggende oplevelser, der har ændret adfærden eller om det er noget der gradvist har udviklet sig. Første gang vil være af ca. 2 times varighed, hvor vi får kortlagt situationen og får lavet en plan for forløbet og indsatser. Herefter træner vi sammen i netop det (de) miljø(-er), der tricker adfærden, for at give både dig som føre og hunden værktøjer til at udvikle gode kompetencer indenfor området. 

Ved et adfærdsforløb får du støtte til processen hele vejen rundt
- 1 1/2 - 2 timers opstartssession
- en dybdegående afklaring
- vurdering af jeres hunds adfærd og behov
- gennemgang af plan
- eksempler på aktiviteter og indsatser
- instruktion i indsatser
- opfølgning mellem sessions efter behov
- 4 opfølgnings og videreudviklende individuelt tilpassede besøg
- 10% rabat i Kiosken

Et adfærdsforløb inkluderer en dybdegående opstartssession og efterfølgende 4 opfølgningssessioner koster 5 gange koster kr 5900 inkl. opstartskonsultation.

Der er ligeledes mulighed for at booke en enkelt adfærdskonsultation af ca. 1 1/2 - 2 timers varighed. Kan udføres online eller fysisk. En adfærdskonsultation er som vores opstartssession i forløbene  og indeholder udredning og afklaring, vurdering og fremsendelse af handleplan, samt mundtlig gennemgang af aktiviteter og indsatser. Prisen er kr. 2900.

Efterfølgende opfølgning koster kr. 1400 pr time eller et forløb af 4 gange koster kr. 4900 og 8 gange koster kr. 8900.

Ring på 50142209 eller skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål og eller vil booke - det kan du gøre lige her.

Tillæg på kørsel over 10 km fra Hundeherligheden af kr. 5 pr km