Fra Reaktion til Relation
Det kan være både frustrerende og sårbart at leve med en hund, der reagerer på sine omgivelser. Måske gør den udfald mod andre hunde, bliver urolig, usikker eller virker aggressiv. Mange hundeejere oplever, at de står tilbage med følelsen af, at de har gjort noget forkert – eller at deres hund bare er "svær".
Vi ser det anderledes. En reaktion er sjældent problemet i sig selv. Den er hundens måde at fortælle os, at noget er svært. Bag adfærden gemmer der sig ofte usikkerhed, tidligere oplevelser eller et nervesystem, der har brug for hjælpe til at finde ro og tryghed. Når vi begynder at forstå dét, ændre hele vores tilgang sig.
På dette hold arbejder vi ikke med at undertrykke adfærd. Vi arbejder med at forstå den. Sammen lærer vi at læse hundens signaler, skabe større tryghed og tage ansvar i de situationer, hvor hunden har brug for vores støtte. Målet er ikke blot færre reaktioner, men en hund, der føler sig mere tryg i verden - og et menneske, der ved hvordan det kan hjælpe.
Vi arbejder ikke med symptomet. Vi leder efter årsagen.
Hvad får du og din hund med?
En hund, der finder mere ro
Når hunden oplever, at dens menneske forstår den og tager ansvar i de svære situationer, vokser trygheden. Mange hunde bliver mere rolige, mere tillidsfulde og begynder naturligt at søge støtte hos deres ejer.
Et stærkere samarbejde
I lærer at stå på samme side af udfordringen. Hunden oplever, at den ikke længere står alene, og relationen bliver præget af tillid, respekt og fælles retning.
En ny forståelse
Du lærer at se bag adfærden og forstå, hvad din hund forsøger at fortælle. Den indsigt ændrer ofte ikke kun de svære situationer – men hele måden, I er sammen på.
Håb og handlemuligheder
Mange kommer med ønsket om, at adfærden skal stoppe. De går hjem med noget langt vigtigere: en dybere forståelse, konkrete redskaber og troen på, at både de og deres hund kan lykkes.
Praktisk
Vi træner på Steensgaarden i St. Restrup i rolige og trygge omgivelser, hvor der er plads til at tage hensyn til den enkelte hund og dens behov. Holdet består af maks. 8 deltagere, så der er tid til individuel sparring og mulighed for at tilpasse træningen undervejs.
Holdet er kontinuerligt, og du fortsætter, så længe du og din hund udvikler jer og har glæde af træningen.
